12 november, 2022 @ 20:00 – 23:00
medley presenterar grym dansk-kväll i samarbete med Skånsk Live: We all play guitars: Riot Grrls + kølig postpunk + 90’er punkrock på tour! 3 af Danmarks bedste alternative og independent rock artister slår sig sammen og fylder tourbussen med rock, guitarer, riot grrrls og P6-bangers. 3 soloprojekter på papiret bliver til fulde bands på scenen, når A Mess, Roxy Jules og Hernia drager på tour.
Pris: 150 kr
Köp biljett
A Mess er DKs nye rocknavn – en enkvindehær bevæbnet med guitar og femi-fortællinger, live en stram duo med guitar/vokal og trommeslager, som koncertfotograf Flemming Grøn kalder: ”uhæmmet vildskab på scenen, fandenivoldsk og ustyrlig… en helt uhyrlig overraskelse – det tenderer til årets koncert.” (uddrag af fb-omtale efter show på Sønderborghus okt. 2021). EPen ’WOMAN’ er netop udkommet i slutningen af 2021 til flotte anmeldelser, blandt andet fem stjerner hos GAFFA med ordene ”A Mess bestemt er en dansk kunstner, man skal holde øje med, for den her udgivelse holder i den grad vand.” (Gaffa, okt 21). To af EPens singler har opnået høj rotation på P6 beat ’Fuck Your Way to the Top’ og ’Aquarium’ og på over 15 radiostationer i Tyskland, Østrig og Schweiz. Live har A Mess lige scoret 5 stjerner af Fyens Stiftstidende på sin tour med Ring The Bells i starten af 2022.
ROXY JULES er støvet, insisterende og beskidt, men samtidig også smukt, skrøbeligt og porøst. Sangene er bygget op omkring distortede guitarer, elektroniske beats, støj og Julie Runa’s indtagende vokal og tekster. Hun er tidligere blevet beskrevet som en slags kærlighedsbarn af PJ Harvey og The Kills-forsanger Alison Mosshart. ROXY JULES udgav i 2021 EP’en “Still Falling Through The White”. Singlen “Jocelyn” er produceret af ingen ringere end Anders Trentemøller og blev en af de mest spillede sange på P6 Beat i 2021. Med sig live har ROXY JULES den legendariske guitarist Manoj Ramdas, der også spiller på mange af ROXY JULES’ udgivelser og har turneret med hende i mange år. Link til Jocelyn video: https://www.youtube.com/watch?v=4R0JZY5qcjQ
Hernia er det første soloprojekt fra Malte Hill, tidligere sangskriver og frontmand i det danske punk / rockband Molly. Lyden trækker på inspiration fra 80’er/90’er guitar rockbands såsom Hüsker Dü, Dinosaur Jr. og Nirvana. Debut EP’en udkom digitalt i 2021 og har fået spilletid på P6‐Beat. Anden EP kommer i 2022. Malte Hill har spillet i flere forskellige bands både som trommeslager og guitarist / sanger, eksempelvis Molly, Vomit Supreme og Complicated Universal Cum og har gjort sig Internationalt bemærket med flere EU / UK‐turnéer og endda en headliner‐turné i Brasilien. Livebandet består desuden af medlemmer fra Strawberry Slaugterhouse, Halshug og Bleeder. Lyt: https://album.link/hernia
”𝐼𝑡’𝑠 𝑎 𝑠𝑜𝑢𝑛𝑑 𝑡ℎ𝑎𝑡 𝑓𝑒𝑒𝑙𝑠 𝑓𝑎𝑚𝑖𝑙𝑖𝑎𝑟, 𝑦𝑒𝑡 𝑠𝑝𝑖𝑟𝑖𝑡𝑒𝑑 𝑎𝑛𝑑 𝑛𝑜𝑠𝑡𝑎𝑙𝑔𝑖𝑐, 𝑚𝑒𝑟𝑔𝑖𝑛𝑔 𝑡ℎ𝑒 𝑏𝑒𝑠𝑡 𝑜𝑓 𝑝𝑢𝑛𝑘 𝑛𝑢𝑎𝑛𝑐𝑒𝑠, 𝑔𝑟𝑢𝑛𝑔𝑦 𝑆𝑒𝑎𝑡𝑡𝑙𝑒 𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟𝑡𝑜𝑛𝑒𝑠, 𝑎𝑛𝑑 𝑢𝑝𝑏𝑒𝑎𝑡 𝑎𝑙𝑡𝑒𝑟𝑛𝑎𝑡𝑖𝑣𝑒 𝑟𝑜𝑐𝑘 𝑡𝑜 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑐𝑒 𝑎 𝑓𝑢𝑙𝑙-𝑏𝑜𝑑𝑖𝑒𝑑 𝑒𝑥𝑝𝑟𝑒𝑠𝑠𝑖𝑜𝑛 𝑡ℎ𝑎𝑡 𝑙𝑒𝑎𝑣𝑒𝑠 𝑦𝑜𝑢 𝑙𝑜𝑛𝑔𝑖𝑛𝑔 𝑓𝑜𝑟 𝑚𝑜𝑟𝑒.” – Rockfreaks.net